Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Gastro kan godt li' Barnaut's Grand Cru Champagner....

Når Jesper Uhrup Jensen fra Gastro skriver så positivt om nogle af de vine eller champagner jeg importerer, bliver jeg både stolt og glad, - men når det så samtidig gælder min nyligt 'fundne bror fra Bouzy' Philippe's helt fantastiske champagner fra Domainet Edmond Barnaut, ja så bliver den gamle grisehandler sgu lidt overstadig. DET ER STORT!!!!! 

Her er lidt uddrag af det tre anmeldelser fra Gastro's december nummer:

Grande Reserve Brut NV - 5 stjerner & FUND:

"Hvis man skal have sig en "huschampagne" - og det skal enhver ordentlig husstand vel have! - altså en allround champagne til en overkommelig pris, så er Barnaut Grande Reserve et virkelig godt bud på en vin, man har råd til at skænke til sine gæster - og ikke mindst en vin, man samtidig selv rigtig godt kan li'!..."

Barnaut Selection Extra Brut, Champagne, Frankrig - 5 stjerner & FUND:

"Zero dossage", men ikke af den hvinende tørre slags, der føles som kridt på tungen og efterlader en tørstende! Moussen er mild og med et let metallisk præg, der kunne gøre den velegnet til nytårets østers eller som aperitif slet og ret. Champagnerne fra Barnaut ligger prismæssigt ret fornuftigt!"

Barnaut Blanc de Noirs Brut, Champagne, Frankrig - 5 stjerner:

"Blanc de nois-typerne i champagne har lidt et ry for at være noget ganske særligt, selv om det langt fra altid er tilfældet....

...Men når de er gode - som her - så kan de have en subtil viskositet og et genfærdsagtigt strejf frudtsødme, der slet, slet ikke er som det hindbærsaftsstrejf, rosé-champagne for ofte trækkes med. Jeg vil drikke den til eksempelvis jomfruhummere. En stegt kylling kan de også sagtens klare."

Hvis du vil læse mere om Philippe Secondé's domaine, Edmond Barnaut, alle hans Grand Cru champagner eller måske sikre dig nogle flasker/kasser/paller SÅ KLIK HER!!!!