Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Blanc de Noirs Brut NV Champagne Grand Cru!

275,00 kr.

100% pinot noir Grand Cru champagne - vinøs og stor i munden - en rigtig madchampagne!
5 stjerner på VinAvisen.dk!
5 stjerner i Gastro - december 2015!
5 stjerner & 90P på Ekstrabladet.dk i december 2015!

Blanc de Noirs Brut NV er en dejlig, forholdsvis kraftig champagne, god til en hel menu. Denne Grand Cru Champagne er lavet udelukkende på pinot noir, hvilket giver en meget flot, vinøs og fyldig champagne. Druerne presses i de gamle traditionelle presser af træ, hvorefter den alkoholiske gæring kontrolleres ved lav temperatur (17 grader C) for at bevare så mange af de aromatiske finesser som muligt.

Vinen opbevares derefter ca 4 år på ståltanke, det første år ”sur lie”, og der foretages jævnligt ”remontages”. Anden gæringen eller den malolaktiske gæring foretages systematisk for at få mere blødhed, samt undgå problemer ved længere lagring. Ved sammenstikningen blander man 1,5 gang den mængde, der skal flaskes og den overskydende blandede vin benyttes i de fremtidige cuvéer, dette kaldes ”assemblage perpétuel”.

Efter flaskningen fortsætter gæringen i husets ”naturkridt” kælder 15 meter nede under bygningerne ved konstant temperatur på 10 grader. Flaskegæringen er ved denne temperatur en rigtig ”slow-motion” procedure, der gør, at skummet (moussén) i champagnen bliver ekstremt fint.

Blanc de Noirs Brut NV bør serveres ved 10-12 grader. Den er alsidig i brug og men egner sig specielt godt som ledsager til mad – gerne til hele måltidet. Specielt kan nævnes fyldige fiske- og skaldyrsretter, men også til lyst fjerkræ eller gris, samt til milde oste.

 

Anmeldelser:

Jørgen Aldrich, vinavisen.dk anmelder, som følger:

Blanc de Noirs Grand Cru Brut, Domaine Edmond Barnaut, Pinot Noir, Champagne, Frankrig, lav alkohol (12,5%)

"Ifølge Philippe Secondé er Bouzy Pinot Noirs kongedømme, og denne rene Pinot Noir bekræfter udsagnet. Vinen har et strejf af tanniner og en markant smagsprofil, som gør den egnet til charcuteri og lyse middagsretter."

-----------------------------------------------

Gastro - december 2015!

Jesper Uhrup Jensen anmelder, som følger:

Barnaut Blanc de Noirs Brut, Champagne, Frankrig

***** 

"Blanc de noirs-typerne i champagne har lidt et ry for at være noget ganske særligt, selv om det langt fra altid er tilfældet - fordi Bollingers Vieilles Vignes Francaises er legendarisk, gør det ikke genren som sådan til unik altid! Men når de er gode - som her - så kan de have en subtil viskositet og et genfærdsagtigt strejf frudtsødme, der slet, slet ikke er som det hindbærsaftsstrejf, rosé-champagne for ofte trækkes med. Jeg vil drikke den til eksempelvis jomfruhummere. En stegt kylling kan de også sagtens klare."

----------------------------------------------------------

Thomas Rydberg anmelder på ekstrabladet.dk, som følger:

Edmond Barnaut Blanc de Noir Brut NV Champagne. 5 stjerner

"100% pinot noir hvilket giver en mere streng champagne. Diskret frugt i næsen, flot mousse og i smagen røde æbler, lette blomster og et mineralsk udtryk. Meget tør i stilen med en lang eftersmag. 90 Alkoholprocent: 12,5"