Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Carmelo Rodero Reserva 2014 MAGNUM

750,00 kr.

Carmelo's Reserva er på ingen måde reserveret!!!!
90% tempranillo & 10% cabernet sauvignon - fadlagret på den gode måde...
Og her i den rigtige flaske størrelse!

Carmelo's datter Maria - der tager sig af den kommercielle side af forretningen nu....

På bekostning af udbyttet satser Carmelo Rodero på, at høste et druemateriale af høj kvalitet herunder en optimal frugt i de ”sorte perler”, som han kalder druerne, når de kommer ind på vingården.

Carmelo Rodero´s Reserva laves på 90 % tempranillo og 10 % cabernet sauvignon fra vinstokke, der er over 30 år gamle. Druerne høstes med håndkraft, og vinficeres traditionelt med masser af focus på både de forskellige faser, maceration, fermentation, osv. 

Vinen lagrer efter endt gæring i 20 måneder på barriques af fransk eg. Der foretages ingen filtrering af vinen. Vinen flaskes i specielt fremstillede ret tunge flasker (ca. 1.200 gram når de er tomme), og lagres på flasken mindst 24 mdr. inden den frigives til salg.

Der produceres ca. 20.000 fl. om året af Camelo Rodero Reserva - vinen. Og en lille smule MAGNUMS!!!

Reserva 2014 er en meget flot, kraftig vin med et stort udviklingspotentiale. I sin karakter fornemmer man, at vinen har et tydeligt ”aftryk” af ambitionsniveauet på Bodegas Rodero – og det er højt. Vinen kan drikkes med stor fornøjelse allerede fra vinen har en relativ ung alder, men så vil det nok være en god idé at dekantere vinen (helst på en karaffel med stor overflade). Har man tålmodighed vil man b live belønnet med en meget stor vin af usvigelig høj klasse.

Carmelos Reserva bør serveres  ved en temparatur på ca. 16 grader. Vinen passer rigtig godt til retter baseret på okse eller lam. Både i braisserede eller stegte variationer. Henrik Ravnemoses madforslag i Compagniets Smagekasse regi var: Braisseret oksetykkam med hvidebønner og chorizo...