Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Cerviolo Bianco 2015 IGT

135,00 kr.

Hvid toscansk fadlagret chardonnay, 'smagt til' med lidt frisk, ikke fadlagret sauvignon blanc. Den er go'!

Denne Cerviolo Bianco består af 85 % chardonnay og 15 % sauvignon blanc. Druerne høstes på nogle af de marker, der ligger tæt ved gården San Fabiano Calcinaia. Disse er beliggende i 250 meters højde og er vendt mod sydvest.

Vinen lagrer 7 til 8 måneder på nye barriques. Der laves ca. 8.800 flasker om året.

Vinens karakter er udtryk for en meget harmonisk vin med en stor, vinøs fylde præget af chardonnay druen tilført en friskhed og anelse sødme fra sauvignon blanc druen. En elegant vin af nærmest klassisk tilsnit og dog moderne i sit udtryk, hvilket skyldes et fortrinligt samarbejde i kælderen ved vinifikationen under ledelse af topønologen Carlo Ferrini.

Cerviolo Bianco er en vin, der vil være velegnet til de fleste retter med ædel fisk såsom pighvar, havtaske havkat, sandart, rødfisk og ikke at forglemme de gode skaldyr som kammuslinger, hummer og jomfruhummer. Fiskene kan være dampet, bagt eller pandestegt, men i alle tilfælde med nænsomhed. Man bør hvad tilbehøret angår være opmærksom på dets karakter, der helst bør være smagfulde grønsager uden for meget syre, men gerne med en lille smule sødme, som det f. eks kendes fra diverse rodfrugter. Vinen vil også være fortræffelig til en blandet fiskeret a la Bouillabaisse. Bør serveres ved ca. 10 grader.