Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Cerviolo Rosso 2004

250,00 kr.

San Fabiano Calcinaias supertoscaner - sangiovese, cabernet sauvignon & merlot

Cerviolo Rosso, der er San Fabiano Calcinaia’s topcuvé, er en såkaldt ’supertoscaner’ det vil sige en vin, hvor der udover den traditionelle sangiovesedrue også er iblandet mere internationale druer som cabernet sauvignon og merlot. Fordelingen har skiftet lidt gennem årene, men synes nu at ligge fast på en tredjedel af hver druesort.

Druesorterne vinificeres hver for sig og lagres for sangioveses vedkommende i 15 mdr. på nye egetræsfade.

cabernet sauvignon og merlot i lidt længere tid nemlig 18 måneder ligeledes på nye fade. Herefter laves den endelige assemblage og der flaskes.

Vinen lagrer herefter yderligere 6 måneder før den frigives. Det er en vin, der tager sin tid om at modnes – typisk 5-6 år efter høsten – men derefter er der noget at glædes over. Der er tale om moden, mørk, og egentlig ret kompleks vin med  kirsebærduft og vanilje. Vinen har skænket i store glas en moden, fyldig smag med en fin afbalanceret garvesyre, fin syre fra frugten og meget lang, behageligt krydret eftersmag. Det samlede indtryk er en intens vin af høj kvalitet.

Cerviolo Rosso bør serveres ved ikke over 18 grader og er særdeles velegnet til kraftigt smagende klassiske kødretter af okse, kalv og hjortevildt. Et godt eksempel er Bistecca di Fiorintina med tilbehør af langtidsbagte små dadeltomater og gratineret fennikel og ovnstegte kartofler med lidt frisk rosmarin.