Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Chablis 1er Cru 2015 Beauroy

165,00 kr.

Klassisk 1er Cru Chablis fra marken Beauroy, hvor Alain Geoffroy har det største areal af alle...

Denne Chablis 1er Cru 2015 kommer fra en af de kendte premier cru marker i Chablis, der altså hedder Beauroy. Chardonnay-vinstokkene er mellem 30 - 45 år gamle, og Alain Geoffroy er den største enkeltbesidder på Beauroy-marken og han laver efter vores mening en af de allerbedste, ærkeklassiske Beauroy’er med meget mineralitet, intet fad og et snert af citrusaromaer, som gør vinen utrolig behagelig og frisk i munden. Det er en vin som vil gøre sig godt til de fleste former for skaldyr og grillede fisk.

Chablis 1er Cru Beauroy har i tidligere årgange fået en del rosende omtaler i både den internationale og i den danske vinpresse bl.a. i Gastro og Vinbladet. Årgang 2015 er endnu ikke nået ud til den skrivende presse, men det er jo nok kun et spørgsmål om tid.

Server vinen ved 10-12 grader.