Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Chianti Colli Senesi Riserva 2006 Vigna Santa Maria

195,00 kr.

Enkeltmarks Riserva fra Simone Santini fra parcellen "Vigna Santa Maria".
Økologisk naturligvis...

Simone Santinis vingård Tenuta Le Calcinaie frembringer mange dejlige vine, alle baseret på økologisk dyrket druer lige udenfor San Gimignano. År efter år er hans overbevisende vine blandt de bedste i området".

I dag producerer Simone Santini i alt to hvidvine og fire rødvine. Den almindelige vernaccia er en væsentlig del af årsagen til, at nogle af Simones venner lige udenfor indkørselen til vingården har sat et skilt op der siger ”Re di Vernaccia”, der betyder ”Kongen af Vernaccia”.  

Simones Chianti Riserva fra enkeltmarken ”Vigna Santa Maria” er en flot og typisk Chianti lavet udelukkende på sangiovese. I næsen har vinen masser af frugt og med en dominans af røde bær. Vinen gærer og modnes på barriques, hvilket tilfører vinen en vis ophøjet karakter i forhold til den almindelige Chianti.

Vinen modner på delvis nye fade i 18 måneder. Man kan straks fornemme, at her har man noget særligt. På trods af dette er vinen meget nem at drikke og vil givet vis tiltale de fleste, der har hang til italienske gemmevine. Den bør dog ikke gemmes længere end 12-15 år fra høståret.   

Vigna Santa Maria er velegnet til de kraftige kødretter såsom stege af vildsvin, kalv, lam og okse. Vildsvinegryde med svampe og rodfrugter er også godt sammen med denne flotte vin fra Simone Santini. Vinen bør serveres ved 17-18 grader.