Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Cuvée Commandant Francois Jaubert 2010

250,00 kr.

100% syrah fra de allerbedste parceller på La Casenove, - Etienne's top rødvin....
5 stjerner på ekstrabladet.dk
5 stjerner på VinAvisen.dk

Denne vin er opkaldt efter Etienne Montès' olde onkel, Commandant Francois Jaubert der, efter en lang og glorværdig karriere som Kaptajn i den franske handelsflåde, gik i land og blev vinmager på La Casenove tilbage i 1904. Vinen blev produceret første gang i årgang 1991 og netop denne årgang af vinen er legendarisk og smage helt fantastisk i dag.

Cuvée Commandant Francois Jaubert er lavet på 100% syrah fra de allerbedste og ældste parceller på La Casenove

Cuvée Jaubert er lagrer 18 mdr. på egetræsfade (25% nye).  Farven er ekstremt dyb, nærmest sort og indikerer, at vi her står overfor en vin, der endnu er ret ung i sin levealder og kun lige er begyndt at give noget fra sig. Efter lidt tid i glasset sender duften også signaler om en fyldig vin af høj klasse, lavet på perfekt modnet syrah-druemateriale. Det er en vin med stor kompleksitet, som vil holde sig på toppen i rigtigt mange år endnu. Smagen har stor fylde og koncentration med en nærmest opulent, fedmefuld frugt, der dækker for en fast tanninstruktur. Den relativ lange fadlagring er fint integreret i vinen, som efterlader karakterfuld og lang eftersmag. Virkelig flot harmonisk vin med et meget stort lagringspotentiale.

Der produceres kun omkring 15.000 flasker om året af den flotte vin.

Cuvée Jaubert 2010 kan med stor fordel dekanteres et par timer før den skal drikkes og bør, med eller uden dekantering, altid drikkes af store glas. Vinen kan serveres til stort set alle kraftige retter baseret på oksekød eller vildt. Som eksempler kan nævnes peberbøffer, gammeldags oksesteg, vildt ragôut, kronhjorteryg eller kølle. Sauterede rodfrugter og svampe være et godt supplement. Servér den ved ca. 16 grader.

Anmeldelser:

  

Domaine La Casenove Cuvee Jaubert 2010, Sydfrankrig.  5 stjerner.  BEDSTE VIN

"100% syrah fra et område tæt på grænsen til Spanien. 16 mdr. lagring på cementtanke og fade. Sorte bær i duften og en næsten sort tæt vin. I smagen skovbær, peber, lakrids og krydderier. Mange lag og en ganske flot balance.  Alkohol procent: 14,5"

Cuvée Jaubert, Domaine la Casenove, Côtes Catalanes, Frankrig, 2010, høj alkohol (14,5%)
"Lækker rødvin med et bredt smagsspektrum - blød og dejlig frugt, fantastisk krydring, peber, fint integrerede tanniner, tilpas syre, lang eftersmag."