Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Per Él 2015

165,00 kr.

Dejlig hvidvin lavet på 6 druesorter: clairettes, roussanne, bourboulenc, viognier, marsannes og grenache rose, der er sammenplantet på parcellen!

Per Él, er Papa Louis’ vin til hans hustru Annick, som i 1980’erne drev en restaurant ”Le Mazet”, som lå mit i vinmarkerne. Navnet på vinen betyder til hende (pour elle) på Provencalsk. Madame Annick havde selvfølgelig også brug for en god hvidvin og det fik hun så!

Vinen bliver lavet på en parcel med over 40 år gamle vinstokke, der ligger på en sydøst vendt skråning på le Plateau de Brissan udenfor Saint Marcel d’Ardeche.

Her er co-plantet 6 forskellige druesorter: clairettes, roussanne, bourboulenc, viognier, marsannes og grenache rose.

Der bliver høstet manuelt meget tidligt om morgenen hvor temperaturene stadig er lave og  høstudbyttet er på kun 30HL/Ha.

Alle druesorterne presses samtidigt i et meget langsomt pres med den pneumatiske presse. Der vinificeres langsomt i tanke, der er nedgravede (for at temperaturen skal forblive lav). Ifbm. vinifikationen tilføjes ingenting, der gæres således på den på druerne naturligt forkommende gærkultur. Efter vinifikation lagres vinen på ståltank og der froetages jævnligt ’batonage’, inden den flaskes.

Som sagt er druerne økologisk dyrket, men ikke nok med det, der har aldrig i domainets eksistens været benyttet hverken sprøjtemidler eller kunstgødning på parcellerne. Der svovles kun ganske lidt ifbm. flaskningen.

Per Él 2015 bør drikkes afkølet ved 10 - 11 grader C. Per Él  passer rigtig godt til ”filét de Sandre au beurre blanc á l’ossielle”. En af mine favoritretter på min gamle stamrestaurant i Orléans: La Chancellerie på Place du Martroi. Go’ fornøjelse!