Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Gabriele 2009 Merlot

160,00 kr.

Supertoscaner fra Simone Santini lavet 100% på merlot.
Som alle Simone's vine økologisk...
5 stjerner på ekstrabladet.dk

Simone Santinis vingård Tenuta Le Calcinaie frembringer mange dejlige vine, alle baseret på økologisk dyrket druer lige udenfor San Gimignano. År efter år er hans overbevisende vine blandt de bedste i området".

I dag producerer Simone Santini i alt to hvidvine og fire rødvine. Den almindelige vernaccia er en væsentlig del af årsagen til, at nogle af Simones venner lige udenfor indkørselen til vingården har sat et skilt op der siger ”Re di Vernaccia”, der betyder ”Kongen af Vernaccia”.

Gabriele er en vin med personlighed og klasse ikke mindst prisen taget i betragtning. Den er lavet med omhu og kærlighed (Simone Santini holder selv meget af denne vin) og findes kun i begrænsede mængder.

Vinstokkene til denne vin er sat i 1999. Efter gæringen og den malolaktiske gæring modner vinen på brugte barriques i ca. 12 måneder.

Gabriele er saftig og blød som silke, men er bestemt ikke karakterløs. Smagen er kirsebær, blommer og lidt sveske og en lidt frisk tone, som kunne være hindbær og brombær.  Vinen kan drikkes umiddelbart efter, at den er frigivet til salg, men den vinder ved at ligge et år eller to. Vinen bør drikkes indenfor 8 til 10 år efter høståret.      

Gabriele er decideret rette mod kødretter hvad enten det er stegt, kogt eller braiseret. Især kød fra gris og kalv harmonerer fint med denne vin, ligesom lidt kraftige retter med kylling som f.eks. Coq au vin. Prøv også basilikumpandekager fyldt med kylling og svampe holdt sammen af lidt cremefraiche.

Vinen bør serveres ved  ca. 16 grader.

Anmeldelser:

Thomas Rydberg gav vinen 5 stjerner (ud af 6) på ekstrabladet.dk den 26. juni 2015 med flg.. kommentar:

Tenuta Le Calcinaie Gabriele 2009, Italien.

"Intense bærtoner og en kompleks vin med mange lag. Brombær, kirsebær, lakrids og vanilje. Velbalanceret med en lang eftersmag."