Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Haut Brissan 2016

210,00 kr.

Enkeltmark med navnet "Haut Brissan" med gamle grenache stokke - Det er stort!

Haut Brissan, er et ’lieu-dit’ der ligger på det højeste plateau ved landsbyen Saint Marcel d’Ardeche. I meget lang tid blev denne parcel ikke brugt, da det var lettere at arbejde på de lavtliggende parceller ved Rhône-flodens breder. 

Først oldefar Adrian, senere farfar Henri & til sidst papa Louis sled hårdt for at give liv til denne glemte, meget stenede parcel. Bl.a. ved hjælp af hestekraft. Oldefar Adrian plantede for mere end 50 år siden grenache noir på Haut Brissan, der med sin stenede jordbund, og naturlige læhegn af ege- & kastanietræer er perfekt for vinstokkene.

Der høstes manuelt med et udbytte på kun omkring 30HL/Ha.

Ifbm. vinifikationen tilføjes ingenting, der gæres således på den på druerne naturligt forkommende gærkultur. Efter vinifikation lagres vinen på tanke, inden den flaskes. Som sagt er druerne økologisk dyrket, men ikke nok med det, der har aldrig i domainets eksistens været benyttet hverken sprøjtemidler eller kunstgødning på parcellerne. Der svovles kun ganske lidt ifbm. flaskningen.

Haut Brissan 2016 bør drikkes ved 16 - 17 grader C. Haut Brissan fortjener det bedste køkkenet kan præstere. Et rigtigt godt forslag kunne være langtids braisseret svinenakke med sorte trøfler á la Mikkel MaarbjergGo’ fornøjelse!

  Mikkel Maarbjerg