Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

La Garrigue 2011

125,00 kr.

Etienne Montès' allerbedste rødvin mht. pris/kvalitet, hvis du spørger mig!
Grenache noir, carignan & syrah - ingen fadlagring.

Casenoves La Garrigue har fået sit navn efter det typiske ’hedelandskab’, der findes mange steder i Roussillonområdet, og hvor mange af de hos os kendte tørrede krydderurter vokser vildt og naturligt, og derfor fylder luften med fantastiske aroma’er.

La Garrigue er lavet på grenache noir, carignan og syrah omtrent ligeligt fordelt på de tre druetyper. Druerne bliver fuldstændigt afstilkede inden vinifikationen og alle tre druesorter ’trækker’ på skallerne (macération) hver for sig i 21 dage.

Vinen bliver lagret på ståltank i ca. 12 mdr. inden den flaskes på La Casenove uden filtrering af nogen art.

La Garrigue har en flot dybrød farve næsten over i det sorte. Er der tale om en ung vin kan ’næsen’ synes lidt lukket, men ved iltning åbner den op for masser af røde frugter og en snert af krydderurterne fra det føromtalte hedelandskab ”La Garrigue”. I munden er vinen meget fyldig næsten påtrængende og meget kraftig i udtrykket. Der er masser af tanniner, men de fornemmes nærmest naturlige i denne vin. Helt klart en madvin til de allerkraftigste retter.

La Garrigue  er ikke nogen decideret gemmevin, så den kan drikkes forholdsvis ungt, men smager måske bedst mellem fem til ti år efter høståret.

La Garrigue  bør drikkes ved ca. 16 grader. Vinen vil være rigtig god til grillet/stegt kød, især af lam krydret med de krydderurter, der vokser vildt i La Garrigue; oregano, basilikum, timian, rosmarin, men også andre kødretter af okse og gris vil være fine sammen med denne vin.