Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Les Clares Petites 2016 Ny årgang!

85,00 kr.

Sydfransk frisk, frugtrig hvidvin på grenache blanc og roussanne! Lige til at drikke i store slurke!

Les Clares Petites 2016 er lavet på Grenache Blanc og Roussanne fra forholdsvis unge stokke og idéen fra Etiennes side med vinen, er at lave en frisk, frugtrig hvidvin, med et stort ”bælle-potentiale”. Hvis du spørger mig er han lykkedes rigtig godt med projektet.

Les Clares Petites 2016 er som navnet angiver ”lillebroren” til Etiennes anden hvidvin Les Clares, som domainet har lavet siden 2004.

Vinen fremstilles klassisk med pres, gæring, tanklagring, og flaskning. Ingen fadlagring eller andet til at forstyrre frugtigheden. Det er en enkel, sympatisk og velsmagende vin. Les Clares Petites 2016 bør drikkes fra nu og frem til år 2019.

Les Clares Petites 2016 bør drikkes afkølet ved ca. 10 grader C. og vinen kan både drikkes som apéritif, som hyggevin på terrassen, eller den vil være dejlig både til skaldyr, salater og andre lettere sommerretter.