Tom

I alt: 0,00 kr.

Compagniet

Go' vin – en smagssag

Rivesaltes Ambré 2002 "15/10" Vin Doux Naturel - Mise en Octobre 2015

225,00 kr.

En sublim dessertvin og meditationsvin. Kendere af Vin Doux Naturel vinene fra Roussillon vil værdsætte den unikke vin.
5 stjerner af Thomas Rydberg fra ekstrabladet.dk.
5 stjerner af Mariette & Anker Tiedemann på vinavisen.dk

Château La Casenove 2002 ”15/10” Rivesaltes Ambré er en sød vin af typen vin doux naturel, dvs. en vin der er blevet sød fordi vinmageren har stoppet den alkoholiske gæringsproces ved at tilsætte neutral eau de vie (96% alkohol), således, at man slår alle gærcellerne ihjel inden at alt sukkeret er udgæret (man laver mutage på fransk).

Herved opnår man to ting; at der er restsukker i vinen, samt at man hæver alkoholprocenten i dette tilfælde til 16,5%.

At vinen så kaldes Rivesaltes Ambré, siger noget om området Rivesaltes og om at vinen er en vin lavet på grønne druer, men at den har lagret i lang tid på egetræsfade således, at vinen er blevet helt ravfarvet (ambré = rav på fransk).

Château La Casenove 2002 ”15/10” er lavet på to druesorter; Grenache Blanc (stokke fra 1945) og Macabeu (stokke  fra 1965) med ca. halvt af hver.

Efter endt vinifikation og mutage lægges vinen til lagring, som noget helt specielt for netop denne vin, på egetræfade der ligger udenfor i fri luft i over 30 måneder. Om sommeren i op til 35 graders varme om vinteren ned til minus 2 graders, kort sagt i al slags vejr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette hårde liv har gjort at denne vin, der i øvrigt er den fjerde årgang Etienne har lavet, har udviklet nogle helt unikke aroma’er, som giver vinen en ekstrem kompleksitet og velsmagenhed. ”15/10” er opkaldt efter den dato hvor de forskellige egetræsfade blev stukket sammen, nemlig d. 15. oktober 2008. Siden lå vinen og hvilede sig på en tank og blev flasket på Château La Casenove i oktober 2015.

I 2006 blev årgang 1998 af "15/10" berømmet i det meste af Europa, fordi min rigtig gode ven. sommelier & kok Henrik Ravnemose, sammen med hans makker Rasmus Kliim, først vandt den danske udgave af konkurrencen "Roussillon Dessert Trofæ", og efterfølgende vandt de, i februar 2007, den internationale finale i Perpignan med deres dessert variationer over Ingrid Marie æbler.. Sejren blev fejret på behørig vis, sammen Etienne & undertegnede, ved "15/10" tønderne på La Casenove:

Château La Casenove 2002 ”15/10” bør drikkes afkølet ved ca. 10-12 grader C. ”15/10” passer perfekt til flere af de klassiske franske desserter som Tarte Tatin (vendt æbletærte), Créme Brulée (eller på denne vins hjemegn Créme Catalan). Den er ligeledes en god akkompagnatør til lagrede hårdoste, som Comté, Pyrenée, Gouda, Parmesan, osv. Herudover er der flere Cigar-entusiater, der har udtalt at ”15/10” er en perfekt Cigar-meditations-vin. Da jeg ikke selv ryger cigarer, kan jeg blot supplere med oplysningen om at man sagtens kan meditere med ”15/10” uden Cigarer….

Anmeldelser:

  

Thomas Rydberg på Ekstrabladet.dk skrev:

Domaine La Casenove Rivesaltes Ambré 2002, Frankrig. - 5 stjerner.

"Vinene fra Rivesaltes er ikke specielt kendte og det er synd for mange af dem er fremragende dessertvine. En lys maghoni farvet vin med tørrede dadler, tobak, orangeskal, toffee i smagen. Flot syre og en perfekt vin til chokoladedesserter.  Alkoholprocent: 16,5"

Mariette & Anker Tiedemann på VinAvisen.dk skrev:

Rivesaltes Ambré, Domaine la Casenove, Ambré, Rivesaltes, Frankrig, 2002, høj alkohol (16,5%).
"Denne søde vin er helt i top. Den dufter af lyse rosiner og sukkersyltede valnødder og har en rigt facetteret smag med noter af korender, tørrede abrikoser og en anelse honning. Nyd et glas til fx honningkage eller en æbledessert."