Fast fragtpris 500 kr. og gratis levering ved køb over 3.500 kr.



Le Payral - Neo (2022) Malbec

Château Le Payral, Razac de Saussignac, Bergerac

Normalpris 135,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Neo er den helt nye vin fra Thierry Daulhiac på Château Le Payral i Razac-de-Saussignac.

Den er lavet 100% på druen malbec fra ret unge stokke, høstet ret tidligt, og lavet med den teknik man kalder 'macération semi-carbonique', hvor men lader en stor del af drueklaserne være intakte, og en mindre del presses let, således at mosten frigives. Dette giver en vin der er både meget frugtig, aromatisk og med ret bløde tanniner.

Vinens navn indikerer at det er en helt ny vin, med et ret unikt udtryk for malbecdruen, og samtidig er det navnet på familien Daulhiac's kat (som du kan se på etiketten).

Grunden til at jeg skriver årgangen i parantes, er at vinen er klassificeret som Vin de France, og derfor ikke kan have en årgang på etiketten iflg. fransk vinlovgivning.

Vinen bør drikkes ret afkølet for at frugten står frem, den bør ligeledes drikkes i ret store slurke, da den som flere københavnske 'hipster sommeliers' siger har et kæmpe stort bællepotentiale... 

Allergener: SULFITTER