Fast fragtpris 500 kr. og gratis levering ved køb over 3.500 kr.



AVIET - Ploussard Cuvée des Docteurs 2020

Caveau de Bacchus - Lucien AVIET & Fils, Arbois, Jura

Normalpris 250,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Cuvée des Docteurs, fordi Lucien Aviet i starten af karrieren, fik stor hjælp med vinhøsten af medicinstuderende fra fakultetet i Bourg-en-Bresse.

Ploussard 2020 kommer fra to parceller, med 30 og 50 år gamle vinstokke, henholdsvis Château Gimont i kommunen, Montigny-Les-Arsures og L'Horloge i kommunen Arbois.

Der høstes ved håndkraft, afstilkes 100% og der gæres udelukkende på de naturligt forekommende gærstammer. Macerationstiden er ca. 3 uger, hvorefter der presses.

Vinen lagrer herefter på foudres i ca. 15 mdr., hvorefter den flaskes efter en let filtration.

Vinen vil udvikle sig positivt i de næste 10-15 år.

Ploussard 2020 drikker fint allerede nu. Flot brilliant, gennemsigtig rød farve. Masser af små røde bær-aromaer både i næse og mund. Tanninerne sidder godt i munden, og der en god mineralitet og friskhed med en mellemlang eftersmag, der trækker godt med mundvand.

Ploussard 2020 bør serveres let afkølet ved ca. 14 grader.

Hvis du har lyst til en klassisk, fransk frokost servering, som Frisée aux Lardons med et lunt porcheret æg på toppen, vil Ploussard vinen her gøre dig glad.