Fast fragtpris 250 kr. og gratis levering ved køb over 2.500 kr.



Geoffroy - Chablis Grand Cru Les Clos 2018

Domaine Alain Geoffroy, Chablis, Bourgogne

Normalpris 525,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Denne vin kommer fra en af de mest kendte Grand Cru marker i Chablis ”Les Clos”.
Vinen er fremstillet på druer fra vinstokke, som er 40 år gamle.

Vinen er på alle gode måder klassisk Chablis med chardonnay udtryk fra den kimmerridging mergel undergrund, der er så typisk og elsket fra Chablis.

Så snart den pressede druesaft er klar, kommer den på ståltank i 24 timer for at lade evt. urene partikler synke til bunds.

Derpå gennemføres den alkoholiske gæring og senere på vinteren den malolaktiske gæring.

Herefter modnes vinen på nye barriques af fransk eg i 12 måneder. Efterfølgende ligger vinen i en periode på ståltank til den er klar til at blive flasket.

Herefter ligger den i ca. 1 år på flaske inden den frigives.

Chablis Grand Cru Les Clos fremtræder, som en vin med en smuk, gylden farve.

Duften giver et fyldigt indtryk, som en blanding af fuldmoden citrus, vanilje og lidt mint. Smagen er forholdsvis kraftig og illustrerer vinens klasse, dens rigdom og finesse og giver os et indtryk af en længelevende vin – typisk op til 20 år.

Den har en ualmindelig lang eftersmag, som er med til at forlænge en rigtig god oplevelse.

Server vinen afkølet ved ca. 11 grader til de allerstørste serveringer med skaldyr eller nobel fisk.