Fast fragtpris 250 kr. og gratis levering ved køb over 2.500 kr.



AVIET - Trousseau Rosière Cuvée des Géologues 2018

Caveau de Bacchus - Lucien AVIET & Fils, Arbois, Jura

Normalpris 375,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Cuvée de Géologues efter de geologi studerendes, fra fakultetet i Bourg-en Bresse, der hjalp Lucien rigtig meget i starten af hans karriere som vinmager.

Denne trousseau er en enkeltmarks vin fra den sydvendte parcel, Rosière (lieu-dites) i kommunen, Montigny-Les-Arsures.

Trousseau stokkene er over 30 år gamle, og dyrkes efter princippet 'luttes raisonées', dvs i normal situationer, interveneres der ikke.

Der høstes ved håndkraft, afstilkes 100% og der gæres udelukkende på de naturligt forekommende gærstammer. Macerationstiden er ca. 3 uger, hvorefter der presses.

Vinen lagrer herefter på foudres i ca. 15 mdr., hvorefter der flaskes uden nogen filtration.

Trousseau Rosière drikker fint allerede nu. Flot brilliant, purpurrød farve. Intens krydret næse med brombær, sort peber, lakrids og et snert af kanel. Elegante tanniner og pæn lang eftersmag.

Vinen vil udvikle sig positivt i de næste 10-15 år.

Trousseau Rosière bør serveres let afkølet ved ca. 14 grader.

Prøv den til en kalvekotelet med kantareller á la créme, som du kan få den hos William på Le Severo i 14, arrondissement i Paris.