Fast fragtpris 250 kr. og gratis levering ved køb over 2.500 kr.



Marchand - Bourgogne Côte d'Or Cuvée Éline 2019

Domaine Marchand Frères, Gevrey Chambertin, Bourgogne

Normalpris 210,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Cuvée Éline er generisk bourgogne fra parceller i Côte d'Or. Vinstokkene er over 60 år gamle og det er selvfølgelig 100% pinot noir.

Druerne høstes ved håndkraft, der afstilkes 100% og vinificeres traditionelt med gæring på cuves og efterfølgende lagring på barriques i ca. 12 mdr. For denne vin er det lidt specielt, fordi den lagres på fade lavet af amerikansk eg.

Men fadlagringen er perfekt styret og giver vinen et flatterende udtryk uden at frugten domineres på nogen måde.

Vinen hed tidligere "Vieilles Vignes" fra årgang 2017 har Denis dog bestemt, at vin skal opkaldes efter hans yngste datter, derfor Cuvée Éline.

Cuvée Éline er en af de helt store bestsellere i Compagniets sortiment, og den kører f.eks ret ofte på glas på en af mine favorit restauranter, Mêlée i København.

Vinen kan sagtens drikkes nu, men vil helt sikkert udvikle sig positivt i de næste fem år.

Cuvée Éline 2019 bør serveres let afkølet ved ca. 15 grader.

Vinen er utrolig alsidig og kan drikkes alene, eller med mange forskellige retter baseret på skindstegt fisk eller fjerkræ. F.eks. vagtel! Man kan også sagtens drikke den til rørt tatar med lidt knas.