Fast fragtpris 250 kr. og gratis levering ved køb over 2.500 kr.



San Fabiano - Cabernet Sauvignon 2011

San Fabiano Calcinaia, Castellina in Chianti, Toscana

Normalpris 175,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Cabernet Sauvignon 2011 er en såkaldt ’supertoscaner’, der er lavet på 90% cabernet sauvignon og 10% petit verdot. Druerne kommer fra de syd-vest vendte skråninger med vinmarker omkring San Fabiano i 250m højde.

Der høstes normalt i slutningen af september, udelukkende ved håndkraft, og efter en seriøs sortering af drue-materialet, vinificeres der med gæring ved kontrollerede temperaturer og en lang maceration med 20 dages skindkontakt.

Malolaktisk gæring foretages i tankene og efterfølgende lagres der i 16 - 18 mdr. på nye og 2. passage egetræsfade. Herefter laves den endelige assemblage og der flaskes.

Vinen lagrer herefter yderligere mindst 12 måneder på flasken før den frigives.

Der blev produceret ca. 20.000 fl. af Cabernet Sauvignon 2011.

Cabernet Sauvignon 2011 bør serveres ved ca. 16 grader.

Vinen passer godt til braisseret kalv, de kunne være klassisk osso bucco, hvor vinen tanniner vil stå godt til den tomatiserede sauce.