Fast fragtpris 500 kr. og gratis levering ved køb over 3.500 kr.



La Casenove - Muscat de Rivesaltes 2019 Vin Doux Naturel

Domaine La Casenove, Trouillas, Roussillon

Normalpris 200,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Muscat de Rivesaltes 2019 er en sød vin af typen vin doux naturel, dvs. en vin der er blevet sød fordi vinmageren har stoppet den alkoholiske gæringsproces, ved at tilsætte neutral eau de vie (96% alkohol) således, at man slår alle gærcellerne ihjel inden at alt sukkeret er udgæret (det hedder at man laver mutage på fransk).  

Herved opnår man to ting; at der er restsukker i vinen (her 117gr./L), samt at man hæver alkoholprocenten i dette tilfælde til 16%. Vinen kaldes Muscat de Rivesaltes fordi den er lavet 100% på  Muscat-druen, i dette tilfælde på to varianter: 70% Muscat d’Alexandrie og 30% Muscat petit grains.

Når den nydes ung er Muscat de Rivesaltes stadig meget lys gylden og smager friskt, som at spise en håndfuld friske druer. Muscatdruen er ’parfumeret’ og giver helt fantastiske eksotiske aromaer til vinen. Hvis man lader vinen ældes på flasken udvikles både farven hen mod de mere ravfarvede nuancer og aromaerne mod de mere confiterede og tørrede frugt aromaer, som også kan være vældigt interessante. Vi fører i sortimentet således denne vin i flere ældre årgange (lille oplag) helt tilbage til 1994!

De er dog ikke tilgængelige her i webshoppen, så ring venligst.

Etienne Montès laver efter manges mening en af de allerbedste repræsentanter for netop denne type vin, som altså både kan nydes i sin unge vår eller med lidt tålmodighed kan lagres til vinens efterår.

Muscat de Rivesaltes 2019 bør drikkes afkølet ved ca. 9 grader C. og er det perfekte match til Roquefort-ost især, men også til andre blåskimmeloste. Herudover kan vinen ligeledes bruges til forskellige frugt baserede desserter, tærter og lignende. Eller du kan bare nyde vinen alene uden noget til...

 

 

Allergener: SULFITTER