Fast fragtpris 250 kr. og gratis levering ved køb over 2.500 kr.



Domaine Marchand Frères, Gevrey-Chambertin, Bourgogne

Dette domaine har eksisteret i kommunen Morey-Saint-Denis i mere end syv generationer, rent faktisk blev les vignobles Marchand startet i 1813 af Pierre Marchand.

I 1983 opkøbte man yderligere marker og etablerede firmaets aktuelle hovedkontor og chai i Gevrey-Chambertin. Domaine Marchand Fréres ejes og drives i dag af Denis Marchand, som virkelig har bragt domainet op på 'den helt store klinge' med helt fantastiske og elegante vine.

Der laves hvid & rosé Côteaux Bourguignons, med cuvéerne opkaldt efter henholdsvis Fanny (Denis' ældste datter) og Béatrice (Denis' hustru).

Den helt suveræne bestseller vin, Cuvée Éline (Denis' yngste datter) fra over 60 år gamle vinstokke.

Der dyrkes ligeledes vin på parceller i kommunerne Morey-Saint-Denis, Chambolle- Musigny og Gevrey-Chambertin, hvor man bl.a. har 1er Cru markerne ”Les Millandes”, "Les Genavrières" og ”Les Faconnières” i Morey, ”Les Sentiers” i Chambolle og ”Les Combottes” i Gevrey.

Desuden har man små parceller på Grand Cru markerne ”Charmes Chambertin” og ”Griottes Chambertin” i Gevrey og ”Clos de la Roche” i Morey.

Der høstes selvfølgelig udelukkende ved håndkraft og vinifikationen er med alkoholisk gæring og lagring i barriques.

Alt i alt, laves en hel række perler af pinot noir vine med den dejligste typicitet fra Bourgogne, og et par vilde rariteter af hvid Morey-Saint-Denis.

Jeg har aftalt med Denis' at jeg ikke får en lille mængde af alle vinene han producerer, men derimod en lidt større mængde af mine favorit vine, som du kan se nedenfor.