Domaine Ligier, Arbois, Jura
På Domaine Ligier i Arbois i Jura er det ægteparret Marie-Colette & Hervé Ligier, der regerer, og det gør de (undskyld udtrykket) faneme godt.
Domaine Ligier blev startet 'fra bunden' i 1986, da familien Ligier opkøbte de første parceller, og siden, med konstant hårdt arbejde og løbende investeringer, har skabt et virkelig dejligt sted, hvor der produceres nogle super dejlige og typiske vine.
I 2002 byggede Hervé det nuværende chai til lagring af de typiske oxiderede vine 'sous voile'.
Domaine Ligier består i dag af 10 ha, hvoraf de 8 ha er i AOC Arbois i kommunerne Villette og Arbois. De sidste 2 ha er i AOC Côtes du Jura i kommunen Buvilly.
De 10 ha er beplantet med 65% grønne druer; chardonnay og savagnin og 35% røde druer; poulsard, trousseau og pinot noir.
Domaine Ligier producerer 15 forskellige vine, der hver især på bedste vis repræsenterer typiciteten af vinene i Arbois.
Compagniet importerer de fleste af vinene, som det ses nedenfor.