Cuvée des Docteurs, fordi Lucien Aviet i starten af karrieren, fik stor hjælp med vinhøsten af medicinstuderende fra fakultetet i Bourg-en-Bresse.
Druerne fra denne melon á queue rouge, der er en variation af chardonnay, kommer fra parceller beliggende i kommunerne, Montigny-Les-Arsures (Nonceau, Château Gimont og Grand Vergers) og Arbois (l'Horloge) i Jura. Vinstokkene er over 40 år gamle.
Der høstes med håndkraft, og presses direkte efter høst, i et langsomt pres, for at udtrække alle de vigtige aromaer.
Der gæres udelukkende på de naturligt forekommende gærstammer, i temperaturkontrollerede tanke. Efterfølgende lagres vinen i 12 mdr. på fade, og filtreres let inden flaskningen. Der svovles meget lidt i fbm. flaskningen.
Melon a queue rouge 2022 fremstår frisk og frugtdrevent med aromarer af agrumes (citron, grape) masser af mineralitet, og en vidunderlig mundvandstrækkende finish.
Lagringspotentialet er stort, som i alle Aviet's vine, i dette tilfælde vel omkring 6-8 år.
Servér vinen afkølet ved omkring 10-11 grader og gerne til skaldyr, rogn (stenbider eller stør). Når vinen får mere alder bliver udtrykket mindre mineralsk og kan sagtens gå til nobel fisk med en beurre blanc eller crémet bisque sauce.
Allergener: SULFITTER