Fra 1er cru enkeltmarken Les Millandes, med vinstokke der er over 55 år gamle, producerer Denis denne virkelig fantastiske vin.
Druerne høstes ved håndkraft, der afstilkes 100%. Der vinificeres traditionelt med gæring på cuves og efterfølgende lagring på barriques i ca. 12 mdr på fade hvoraf ca 50% er nye.
2020 er en rigtig stor årgang, hvor kvalitet og kvantitet gik op i en højere enhed og gav vine med masser af potentiale.
Vinen er ærkeklassisk Morey-Saint-Denis udtryk, med masser af de typiske røde bæraromaer, som pinot noir fra Bourgogne skal have
I munden taler vi intensitet, kompleksitet og stor længde.
Nu er vinen præget af frugt og noter fra fadene, med tiden vil de mere komplekse, tertiære aromaer tage over, og du vil stå med en kæmpestor vin.
Vinen kan sagtens drikkes nu, men vil helt sikkert udvikle sig positivt i de næste 4 - 6 år.
Der blev produceret 800 fl af Morey Saint Denis 1er Cru Les Millandes i 2020.
Morey Saint Denis 1er Cru 2020 Les Millandes bør ikke serveres for varm, så ved ca. 15 grader, således at frugten får lov til at stå flot frem.
Vinen er perfekt til retter med kalv, stegt eller braisseret. Svampe som karl johan eller morkler vil være på sin plads som garniture, måske lidt pinot noir sauce og en knust kartoffel.
NB! Billedet er af årgang 2019, MEN det er årgang 2020 vi sælger nu!
Allergener: SULFITTER