Fast fragtpris 500 kr. og gratis levering ved køb over 3.500 kr.



Saladin - Fan dé Lune 2019

Domaine Saladin, Saint Marcel d'Ardeche, Rhône

Normalpris 230,00 kr

Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Fan dé Lune, på det lokale ’patois’ vil på fransk sige ”Enfant de la Lune” eller på dansk ”Børn af Månen” - og her hentydes dels til ”fødselen” af det første terroir med Côtes du Rhône Villages status i St. Marcel d’Ardeche, dels til fødselen af de to søstre, Marie-Laurence og Elisabeth i slutningen af 1970'erne.

Fan dé Lune kommer fra ret stejle syd - sydøstvendte skråninger med ”rullesten”, lidt ligesom i Chateauneuf-du-Pape. Stokkene der er over 40 år gamle har et ekstremt dybt forankret rodnet.

Der dyrkes mest mourvedre, men også både grenache noir & syrah.

Der høstes manuelt med et udbytte på kun omkring 30HL/Ha.

Ifbm. vinifikationen tilføjes ingenting, der gæres således på den på druerne naturligt forkommende gærkultur. Efter vinifikation lagres vinen i ca. 9 måneder på store egetræs ”foudre”. Der tilføjer yderligere kompleksitet til vinen.

Som sagt er druerne økologisk dyrket, men ikke nok med det, der har aldrig i domainets eksistens været benyttet hverken sprøjtemidler eller kunstgødning på parcellerne. Der svovles kun ganske lidt ifbm. flaskningen.

Fan dé Lune 2019 er ret intens, god struktur og kan drikkes nu efter dekantering et par timer før serveringen. Dog vil den uden tvivl udvikle sig meget positivt i de næste 3 - 5 år.

Fan dé Lune 2019 bør drikkes ved ca. 15 grader C. vil være god til brassérretter på vildt eller okse med kraftig, intens sovs og rustik garniture af rodfrugter , knuste kartofler, osv.  

Allergener: SULFITTER